Hjemmeside i WordPress? Få overblikket…

Jeg er ikke i tvivl – WordPress er et fantastisk værktøj både for udvikleren, designeren, webmasteren og den besøgende. I denne artikel vil jeg bredt dække fænomenet “WordPress som CMS / hjemmeside-værktøj”.

Artiklen udvides løbende og vil med tiden komme til at dække følgende emner – sådan ca.

Indholdsfortegnelse

WordPress er gratis, men husk…

Jeg synes, det er på sin plads at indlede med en kommentar vedr. WordPress som “gratis” open source system. Der er flere interessante ting ved open source systemer, og typisk fokuseres der på pris og “åbenhed” (dvs. fuld adgang til kildekoden). Pris – ja, det er jo ganske gratis at downloade og installere WordPress. I modsætning til kommercielle løsninger starter projekterne således ikke med en dyr licens til CMS’et / platformen. Og så tilbage til men‘et i overskriften. WordPress kræver typisk en indsats i form af design, funktionalitet og vedligeholdelse.

Jeg har indtryk af, at mange ofte overser denne del af open source verdenen og fokuserer på gratis-elementet i platformen. WordPress kan meget “out-of-the-box”, men vælger du at basere dit næste hjemmeside-projekt (privat, virksomhed, forening, etc.) på WordPress vil jeg anbefale, at du har en god WordPress-konsulent i ryggen. Dertil kommer naturligvis også udgiften til hosting / webhotel, evt. backup, osv.

Blog vs. hjemmeside

Er WordPress til blogs eller “almindelige” hjemmesider? Godt spørgsmål – men svaret afhænger i virkeligheden af dit behov. WordPress var oprindeligt et rendyrket blog-værktøj, men de seneste år er det vokset med opgaven i forhold til at agere reelt CMS til “almindelige” hjemmesider. WordPress kan således i dag både anvendes til en rendyrket blog, en almindelig hjemmeside med sider og et ikke-nyheds/blog-fokus – eller måske vigtigst af alt en skøn kombination mellem blog og hjemmeside.

De seneste år er WordPress blevet udvidet med en række relevante værktøjer i forhold til at bruge systemet som regulært web-CMS. Blandt de mest interessante findes bl.a. custom/dynamiske menuer og custom post types. WordPress rummer muligheden for at oprette/administrere almindelige sider / menupunkter på hjemmesiden, hvilket således afviger fra den rendyrkede blog-verden og giver mulighed for at bruge systemet til mere traditionelle hjemmesider.

Jeg synes, “skønheden” begynder at blomstre, når man formår at kombinere de mange muligheder  i WordPress, så de rette værktøjer benyttes til hhv. nyheds/blog-relateret indhold og det mere statiske indhold på hjemmesiden. Blog-delen af WordPress (det vil typisk sige de “indlæg” der præsenteres kronologisk / i en tidslinje fordelt på indholdskategorier, tags – og evt. kombineret med bruger-kommentarer) skal ikke nødvendigvis anvendes som traditionelt blog-værktøj. En mere neutral måde at anvende værktøjet på er at se det som hjemmesidens nyhedsstrøm. Dvs. et nyhedsmodul, der i kombination med hjemmesidens mere statiske indhold gør det hele til en mere dynamisk oplevelse. En hjemmeside i udvikling.

WordPress.com vs. wordpress.org

Relevante links: wordpress.org, wordpress.com, wordpress.org vs wordpress.com

wordpress.org kan du gratis downloade nyeste version af WordPress. Efterfølgende kræver det, at du selv hoster din hjemmeside (dvs. installerer på eget webhotel / domæne), selv vedligeholder WordPress, mm. Bag wordpress.com står en række af de samme folk (Automattic), der også udgiver selve WordPress-systemet. Men hvis du opretter en blog/hjemmeside via wordpress.com, slipper du for den tekniske del, idet wordpress klarer hostingen, opdateringerne, mm. WordPress.com er også gratis, men du ligger under en række begrænsninger, idet du ikke får mulighed for at anvende egne / skræddersyede themes (design-skabeloner), og det er ligeledes heller ikke muligt selv at “rode” i php-koden bag bloggen/hjemmesiden. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel, idet du slipper for at administrere opdateringer, backup, mm.

Hvad skal jeg så vælge?

Det afhænger helt af projektet, hvorvidt man bør anvende wordpress.com eller egen installation hentet via wordpress.org. Ønsker man at høste det fulde udbytte af WordPress, er det dog selvsagt, at egen installation vil være at foretrække.

Vaultpress

Automattic står desuden også bag en interessant backup-service, – vaultpress.com – der i høj grad smidiggør hele den udfordring, der kan ligge i at tage jævnlig backup. Der er dog tale om en betalings-service (se priser her), og ofte kan man nøjes med en mere manuel tilgang (dvs. selv downloade filer og database-data).

Hvad er WordPress Danmark?

WordPress Danmark er for nylig gået over til dette domænenavn, wp-danmark.dk, grundet spørgsmål vedr. varemærket WordPress.WordPress Danmark varetager den officielle danske oversættelse af systemet. Som de skriver på denne side, er der tale om de “synlige” ting i systemet – dvs. alt hvad man kan se, når systemet anvendes (og ikke fx kode-kommentarer, mm.). Derudover oversættes en række themes. Tak for et godt stykke arbejde ;-)

Themes og udvikling af themes

“Themes” (eller temaer) er WordPress-terminologien for det, man også kunne kalde et design eller en design-skabelon. Et theme dækker dog ikke nødvendigvis kun over det rent visuelle, men kan også rumme “funktionelle” ellementer og sågar administrations-værktøjer (dvs. elementer, du kan anvende som administrator/webmaster i WordPress). Et eksempel kunne være custom post types eller shortcodes, der gør det letter for dig at administrere dit indhold. Med custom post types er det muligt at oprette egne skræddersyede indholds-typer, som fx “Medarbejdere” og så styre dem præcis (eller tilpasset) som man fx styrer sider eller indlæg. Mao. der er stor forskel på, hvad et theme “kan”, idet de spænder fra meget simple themes uden ekstra funktionalitet til komplekse themes med theme-indstillinger (fx til styring af layout / opsætning, kontaktinfo, osv.).

I WordPress kan du under Udseende > Temaer > Installér tema hente og aktivere en lang række gratis themes. Takket være det store community, der støtter op omkring udvikling af systemet, kan man hurtigt ændre udseendet på sin blog eller hjemmeside, og “lege” sig lidt frem til et passende visuelt udtryk. Og måske netop fordi det er så relativt simpelt at udvikle / designe themes til WordPress, er der også opstået et relativt stort forretningsområde netop med fokus på udvikling af custom themes til WordPress.

Et forsøg på at afmystificere den tekniske del af WordPress-themes
Men for at alle kan være med vil jeg lige kort prøve at afmystificere fænomenet en smule. Et WordPress-theme rummer minimum én fil og placeres i mappen /wp-content/themes/tema-navn. Som minimum (for at kunne tolkes af systemet) skal et theme have en style.css -fil. Dvs. en css-fil med en kort introducerende kommentar, som fx:

/*
Theme Name: Mutti.dk
Author: Thomas Dyrholm jacobsen
Version: 1.0
*/

Hvis denne fil – indeholdende et “Theme Name” –  eksisterer, vil dit theme nu figurere i WordPress, hvor det kan vælges ligesom de øvrige themes. Det vil ikke være en køn fornøjelse på nuværende tidspunkt, men jeg kan godt lide idéen om, at man kan starte på et simpelt minimum (dvs. ikke en masse komplekse minimums-krav og fil-strukturer) og så bygge ovenpå efter behov. Vores ven, WordPress, er nemlig så flink at agere “stand-in”, hvis du udelader noget. Mangler der en fil til at styre hjemmesidens sidebar eller default side til nyheder, så falder man altid tilbage på systemets default-filer. Med andre ord “overskriver” man således det, man ønsker at skræddersy / tilpasse.

Danske udbydere

Der er mange om buddet, når det kommer til at levere skræddersyede hjemmesider/blogs, mm. baseret på WordPress – også bare i lille Danmark. Der er selvfølgelig altid den mulighed, at man spørger sin “fætter” ell. lign., men husk på, at det i mange tilfælde kan være rart at have en professionel leverandør i ryggen. Om et år er denne fætter måske på jordomrejse, og så kan det være svært lige at få hul igennem til webhotel, opdatering af dit theme, udvidelser, osv. Denne side vil med tiden byde på en liste over anbefalelsesværdige udbydere. Inden listen kommer helt på plads, vil jeg starte med at nævne Brickmedia.dk, som laver skræddersyede hjemmesider i WordPress. Derudover er det værd at kigge forbi og finde en WordPress-udvikler – desuden kan man dykke ned i en udvalgt by og finde en lokal udvikler. Se fx WordPress-udvikler i Aarhus eller andre kategorier som Android-udvikler i Odense.

Coming up

  • Køb af færdige themes

Kagemand vandbakkelse

Skal mand have kagemand – ja, så skal det være en vandbakkelse ;-) Måske er det bare mig, men jeg har altid foretrukket vandbakkelse, når det gælder fødselsdagens ypperste / symbolske spise – KAGEMANDEN!

Mange siger, at vandbakkelse er svært at håndtere, men jeg er nu ikke helt enig. Har gennem årene efterhånden haft mange success-oplevelse med vandbakkelses-kagemænd og -koner. Børnene elsker den, de voksne elsker den – og jeg elsker at lave den. Jo jo, vandbakkelses-kagemand er et hit.

Men hvordan gør man så? Læs her…

Ingredienser til vandbakkelses-kagemand:

  • 3 dl vand
  • 75 g margarine
  • 150 g mel
  • 3-4 æg

Fremgangsmåde:

[adsense]

  • Vand og marg. Koges
  • Hældes i en skål
  • Mel tilsættes
  • Afkøler lidt (ca. 5 min)
  • Æg piskes i, ét ad gangen.
  • Formes på bagepapir som kagemand / kagekone
  • Bages ved 200 grader 30 min.
  • Kagemanden pyntes med glasur, slik, lys og flag

Værsgo’ – 1 stk. fantastisk kagemand med lækker vandbakkelse er klar til servering!

Kagemand-ekstra ;-)

  • Mere om vandbakkelse
    Skulle du have lyst til at læse mere ok vandbakkelse, kan du finde mere på Wikipedia. For god ordens skyld skulle jeg måske også lige nævne, at en kagemand også kan laves af fx brunsviger og boller. Også et par ganske gode bud, men jeg holder mig nu stadig til vandbakkelse.
  • Kagemandens hår
    Kagemandens hår kan med fordel laves af slik-snørebånd. De fås i flere farver, og længden kan jo tilpasses efter behov.
  • Servering ved børnefødselsdag
    Måske er det bare mig, men da jeg var barn ;-) var der kun én måde at angribe kagemanden på. Fødselaren måtte ned på alle fire og kravle ind under bordet. Alle fødselsdagsgæsterne sad så forventningsfulde og ventede på, hvem der først blev nevet i tæerne. Mærkede man noget – ja, så betød det, at et stykke kagemand var på vej. I børnehaven var jeg iøvrigt altid så heldig at få kagemandens “hoved” med hjem i en pose. Ret makabert, men vigtigt for at opnå den perfekte fødselsdag.

Få din hjemmeside lavet i Horsens

Bor du i Horsens, og står du overfor et hjemmeside-projekt? Der kan være fordele i af få leveret sin hjemmeside af en lokal hjemmeside-udbyder – og i dette tilfælde i Horsens.

Oplagte fordele:

  • Der kan foretages face-to-face-møder vedr. planlægning, design, produktion af indhold, mm. i forhold til hjemmesiden.
Jeg har ganske kort set på en række udbyderes hjemmesider. Dvs. Horsens-virksomheder, der udbyder hjemmesider baseret på forskellige content-management-systemer. Indlægget vil blive udvidet løbende, men hermed starter jeg med et par links:
Som sagt, jeg kigger videre efter flere hjemmeside-udbydere i Horsens-området. Skulle der være relevante bud, er du meget velkommen til at skrive.
Update februar 2014: Noget nyt og spændende er på vej i Horsens. Inden længe vil du på vistartersgu.dk kunne læse de gode historier om iværksættere / iværksætteri i Horsens – mon ikke der sniger sig et par hjemmeside-udbydere med blandt disse historier ;-) Spændende!

Folkevognsrugbrød

Folkevognsrugbrød | historien om Rockcars.dk

Folkevognsrugbrød – så kører det for dig! På denne side kan du læse historien om fire unge mænds fascination af folkevognsrugbrødet og deres fælles projekt Rockcars.dk.

RockCars er historien om fire unge mænd, der i vinteren 2004 satte ud for at købe en VW Type II – også kendt som et Folkevognsrugbrød. I forvejen ejede de allerede én enkel af slagsen, men denne var i så forfalden stand, at reservedele svarende til en hel bil var en nødvendighed. Skæbnen ville, at de fire mænd kom hjem med to biler – endda til en billig penge. Nu har de tre.

Sådan kunne eventyret om RockCars sagtens begynde. Udgangspunktet for projektet var at opkøbe de nødvendige dele, så vores ene oprindelige bil kunne komme i ordentlig og køreklar stand. Da vi fik nys om to biler hos samme ejermand, var der ingen undskyldning for at komme i gang. Vi tog af sted og kiggede på bilerne og kom som sagt hjem med begge. RockCars består dermed pt. af fire unge mænd og tre biler.

Vores oprindelige tanke med at eje et Folkevognsrugbrød i det hele taget, var for den rene fornøjelses skyld. Planen var at få én bil køreklar så hurtigt som muligt, så vi kunne tage på diverse ferier sydpå med den. Det har netop tidligere været praktiseret hos flere af RockCars medlemmer. Efterfølgende er disse planer dog blevet udvidet til også at omfatte biludlejning. Ved at færdes i det århusianske musikmiljø har vi erfaret, at mange etablerede bands lejer biler hos de store biludlejningsfirmaer. Ikke at der er noget i vejen med det, men det kan være en omkostningsfuld fornøjelse. Vi mener, at RockCars kan tilbyde mange bands mere end blot transport ud til en koncert. Vi kan også tilbyde vaskeægte køreglæde og ikke mindst et transport middel, som i alle henseender udstråler Rock n’ Roll! Og det er jo som bekendt, det de unge vil have, ikke?

Alle de 3 folkevognsrugbrødrugbrød der er i RockCars besiddelse er late bays, nærmere bestemt årgang 78.

Bilerne er:

“Karamellen”

Historie: Købt i april 2000 af Anders på et loppemarked i Århus. Han fik sat nye bremser i, skiftede et baghjulsleje og noget sliddele på styretøjet. Herefter blev der konstrueret en hjemmelavet campingindretning og bilen kørte Europa rundt. Århus – Frederikshavn – Oslo – Nordkap – Helsinki – Riga – Warszawa – Berlin – Prag – Wien – Bratislava – Budapest – Bukarest – Sofia – Athen – Rom – Nice – Paris – Bruxelles – Amsterdam. –uden problemer bortset fra et indbrud i Bulgarien.
Farve: Brun Cremefarvet luksusbus(dvs. med ”smoking windows” og masser af(rusten) chrome.
Motor: 1,7 liters type 4. Bruger ikke noget olie, men spilder en del. Rusten udstødning og varmekasser, har stået stille siden maj 2002.
Fremtid: Skal på vejen engang, men foreløbig skal forbroen doneres til ”den fede”

”Den Fede”

Historie: Købt af RockCars i marts 2003.
Farve: Den har vist været rød engang
Motor: Adskilt og ubrugelig 1,6L type 1
Fremtid: Skal være RockCars første bil på plader. Er næsten så skilt ad som muligt. Skal have skiftet traverser samt tværgående vanger, ny forbro, ny front, ny motor, ny bund, nye forskærme, nye bremser, og et par andre småting!

”Fluffer”

Historie: Købt af RockCars i marts 2003.
Farve: Rød
Fremtid: Skal formodentlig hovedsageligt bruges som donorbil. Alt er rustent, men intet er skilt ad. Den har stået stille siden 1998, og startede efter en lille halvtimes overtalelse.

”Automaten”

Desuden har Ole og Anders Fra RockCars ejet et blåt folkevognsrugbrød årg. 77, som da det var ejet af dem(og 8 andre) lød navnet Automaten. Bilen blev erhvervet for 14000 kroner i sommeren 2001, kørte turen Århus – Barcelona – Malaga – Lissabon – Bilbao – Århus . Bortset fra at skruerne i ventilindstillingerne rystede sig løs i Nordfrankrig hvilket resulterede i et par timers kørsel på 2 cylindre, klarede den turen uden problemer. Den blev solgt for 10000 i oktober 2001, og kan stadig ses i Århus’ gader om sommeren.

VW Type II

De fire drenge bag RockCars, er drevet af en fælles stor interesse for luftkølede folkevognsrugbrød. Deres uvidenhed om folkevogne i almindelighed, og biler i særdeleshed, er næsten ligeså udpræget som deres interesse for samme.

Således bliver nedenstående præsentation interessant af to grunde. Dels kan folk der ikke kender til luftkølede VW’er få en basal indføring i emnet. –Og dels kan de ægte eksperter på den danske VW scene læse dette, i ekspertøjne, uhjælpelige bidrag til VW litteraturen og få deres egen overlegenhed bekræftet. Herigennem sikres en tilfredsstillelse for de allerede vidende, idet de får bekræftet, at de er klogere end drengene fra RockCars, og dels kan de folk der intet kendskab har til området få del i dette skønne skønne område.

Alle personer kender VW boblen, eller som den hedder mere korrekt VW type1. Kendskabet til boblens større lillebror(eller søster) VW type2, eller i folkemunde rugbrødet er ikke mindre. Dog er det en kendsgerning, at den helt store interesse for gamle rugbrød som liebhaverkøretøjer er meget ny. Mulige forklaringer på denne forskel i boblen og rugbrødets forskellige popularitet er mange, én grund er jo nok f.eks. at boblen i Danmark traditionelt var familiebil, hvorimod rugbrødet i mange tilfælde har været brugt til arbejdsbil. Med fare for at lave en forsimplet karakteristik af danskere, kan man sige at de formodentlig har federe minder fra fritiden end fra arbejdstiden, hvorfor boblen er blevet genstand for deres nostalgi. Heldigvis er denne forskelsbehandling af to ligeværdige køretøjer på retræte, og RockCars glæder sig til med nedenstående korte historiske behandling at bidrage til kendskabet og tilbedelsen til verdens hidtil fedeste køretøj VW TYPE II.

Mange VW entusiaster hylde to egenskaber ved de gamle biler. Dels er de fede at se på, og dels fordi alle de gamle vw’er luftkølede. Dette betyder at motorens kølesystem ikke er baseret på vand, men på luft og olie.

Et folkevognsrugbrød modelnavn fra VW fabrikkerne er VW Transporter. Transporternes historie kan opdeles i 5 perioder, heraf er de 2 første (og en lille del af den 3.) af interesse ud fra et luftkølingsperspektiv. Ud fra et designmæssigt perspektiv er alt produceret efter 1979 ikke interessant. Det skal dog bemærkes at flere af Type 2 modellerne, blev produceret efter i bl.a. Brasilien og Sydafrika. Nedenstående henvisninger drejer sig om biler produceret i Tyskland, der skelnes ikke mellem de forskellige tyske programmer.

De modeller der blev produceret i de 5 perioder har følgende modelnavne og numre.

Fra 1949-1968 Type 2, Transporter1(T1) Alle modeller kan på dansk kaldes rugbrød, og kaldes også splitbus- fordi forruden er todelt(splittet) . Modeller før 1955 kaldes ”barndoor” fordi de har en voldsomt stor motorrumsklap- der minder om en ladeport.

Fra 1968-1979 Type 2, Transporter2(T2) Her er den korrekte betegnelse rugbrød. Bilen kalde spå engelsk en ”bay-window”(bay i daglig tale) fordi den ikke har delt forrude- og dermed altså panoramavindue, som på engelsk hedder bay-window. Modellen fra 68-72 har en bagende og luftindtag der minder om splitbussens, desuden har den lavt placerede blinklygter foran. Modellen efter 1972 har skivebremser foran, anderledes luftindtag, baglygter og kofangere. Modellernes kaldes henholdsvis early og late bay.

Fra 1980-1992 Type 2, Transporter3(T3). Kaldes på engelsk og tysk Vanagon, kunne fås som luftkølet indtil 1984, men er ellers kedelig. Selvom den er kedelig designmæssigt fornægter den dog ikke sin fortid.

Fra 1992-2003 Transporter T4. En helt ny type bil, med frontplaceret vandkølet motor = rigtig kedelig!!

Fra 2004- Den nye transporter, sikkert en fin bil til den kvalitetsbevidste håndværker eller den moderne storfamilie, men fortjener eller ikke omtale her.

Alle VW’s transportere, eller rugbrød, som vi bedst kan lide at kalde dem fås i mange forskellige varianter. Dels arbejdsbiler, hvor der er lukkede varevogne, med adskilt fører og lastrum eller med samlet fører og lastrum. Transporterne findes også som pickup, med enkelt eller dobbeltkabine. Derudover findes vognene som store personbiler eller minibusser. Og sidst men ikke mindst findes der en række varianter ombygget til camping. Disse inddelinger er ikke gensidigt udelukkende. Således er der, udover de originale campere, masser af eksempler på varevogne og busser ombygget til mere eller veludstyrede campere.

Alle de 3 rugbrød der er i RockCars besiddelse er late bays, nærmere bestemt årgang 78.

Salg af malerier

Med internettets eksponerings-muligheder er salget af malerier på nettet eksploderet. Samtidig er antallet af kunstnere i det danske rige steget med næsten samme hastighed. I næsten erhvert supermarked samt butikker som Søstrene Grene, byggemarkeder, etc. kan danskerne boltre sig i akrylmaling, pensler og lærreder. Resultatet er et hav af nye kunstnere og “salg af malerier” überalles på internettet. Det er spændende – men det kan også være svært at finde rundt!

Med denne side håber Mutti.dk at pege i retning af en række interessante hjemmesider med salg af malerier. Rigtig god fornøjelse.
Salg af malerier på net-auktioner

[adsense]

  • Kunstauktiononline.dk – salg af malerier
  • Lauritz.com – salg af malerier
  • Bruun-rasmussen.com – salg af malerier
  • Gauguin.dk – salg af malerier
  • Qxl.dk – salg af malerier
  • Salg af malerier på kunst-portaler

  • Artdanish.dk – salg af malerier
  • Gallerihjerterum.dk – salg af malerier
  • Maleri-online.dk – salg af malerier
  • Salg af malerier på private hjemmesider

  • www.kristineharper.com
  • Annette-nitzsch.dk – salg af malerier
  • Rasmusmoeller.dk – salg af malerier / ikoner
  • Gallerimia.dk – salg af malerier
  • Thomas D. Jacobsen – salg af malerier
  • Cpmaleri.dk – Carina Pedersen

 

 

 

Musikundervisning i folkeskolen

Sammenspil er krævende, lærerigt – og sjovt! Både for lærere og elever er der rigtig meget på spil. Alle elever skal udfordres, men ikke for meget ad gangen. Det må ikke blive kedeligt, og alle skal føle sig betydningsfulde for sammenspillet.

“En, to, tre, fire – Let’s go”, “Boysens Musiktime 1” tilgodeser alt dette med 8 helt nye sange, arrangeret og noteret, så det er let at gå til – også selv om man ikke kan noder. Skabende og spændende differentieret sammenspil.

Læs mere på boysensmusiktime.dk.

Skinkestang

Der findes ikke noget bedre end en lun butterdejs-skinkestang! Det er let at lave, relativt billigt, og så smager det bare himmelsk.

Som tilbehør plejer jeg at beregne 1 skinkestang til 4-5 personer.

Sådan laver du en lækker skinkestang:

  • 1 pakke frossen butterdej (425 g)
  • 1 æg (til pensling)

Fyld til skinkestangen:

  • 250 g champignon
  • 100 g røget skinke (evt. skinkestrimler)
  • 175 g flødeost naturel
  • 2 tsk. sennep
  • ½ tsk. salt
  • 2-3 spsk. klippet purløg

Fremgangsmåde

[adsense]Champignon skæres i skiver og svitses ca. 5 min. på tør pande.
Skinken skæres i strimler og kommes i en skål sammen med champignon, flødeost, sennep, salt og purløg. – røres godt.
Butterdejspladerne (der er optøet) lægges oven på hinanden, udrulles i ca. 25 x 35 cm (drys lidt mel over ved udrulningen)
– dejen lægges på bagepapir på en bageplade.
Fyldet fordeles i midten af dejen, og siderne skæres i strimler på skrå. De flettes ind over fyldet og pensles med æg.

Bages ved 200 grader ca. 35. min.

En lækker skinkestang er nu klar til servering – god appetit.

Gratis hjemmeside

Et godt tip: www.bricksite.com

Via net-tjenesten Bricksite.com kan du oprette en 100% gratis hjemmeside i løbet af ganske få minutter.

Bricksites gratis grundpakke henvender sig til både virksomheder og private og inkluderer hosting (webhotel) og masser af spændende værktøjer. Alle hjemmesider baseres på det samme cms (content management system), men hver bruger har mulighed for at udvide sin gratis hjemmeside med lige netop de moduler og designskabeloner, der har relevans for den enkelte.

Eksempler på gratis hjemmesider fra Bricksite.com

Læs meget mere på www.bricksite.com.

Bryllupskage

Bryllupskage til ca. 60-70 personer. 

Læs meget mere om planlægning af bryllup på bryllupsportalen.dk. 

2-4 uger før brylluppet

  • 1250 g bage margarine
  • 1250 g melis
  • 20 stk. æg
  • 1250 g hvedemel
  • 5 tsk. Bagepulver

1) Ovennævnte røres grundigt. 2) Bagepapir, der passer til formene klippes ud. 3) Dejen fyldes i formene (fyld kun forme 1/2 – 3/4). 4) Bages ved 200 grader ca. en time (de store forme lidt længere tid)

  • 7 appelsiner
  • 3 citroner
  • 300 g melis

1) Saften fra frugterne koges med sukkeret. 2) Skallen rives og tilsættes. 3) Denne masse hældes over den færdig bagte kage, mens den er varm.

Cognac Trøffel:

  • 1 l Piskefløde
  • 1200 g ægte chokolade, min. 60 % kakao
  • 2 dl cognac

1) Fløde og chokolade koges. 2) Cognac hældes i. 3) Skal stå natten over ved kølig stuetemperatur, ikke i køleskab!

Dagen efter

Kagerne flækkes i 3
Cognac trøffel smøres imellem lagene
Vend bunden af kagerne øverst, da den er pænest
Kagerne fryses nu

2 dage før brylluppet

Kagerne tages ud af fryseren og optøes ved kældertemperatur

1 dag før brylluppet

  • ½ kg usaltet smør
  • ½ kg flormelis

Piskes sammen til en creme
Smøres på kagerne over det hele
2½ kg marcipan (Bagermarcipan fra Odense Marcipanfabrik er lettere at rulle ud og også mere hvidt)
Marcipanen udrulles mellem bagepapir i tynde flader
Læg først marcipan på siderne
Vip det ind over kagen
Læg låget over

Pynt til din bryllupskage

Som du kan se på billedet brugte jeg ægte roser (3 store – en hvid, en lyserød og en mørkerød – samt en lille gren brudslør) til bryllupskagen. Jeg satte dem ned i midten i et lille plastikrør, som jeg købte hos blomsterhandleren.

Jeg pyntede desuden med sukkersølvkugler (købt i supermarkedet) og nogle sukkerhjerter, som jeg selv havde lavet 14 dage forinden af 250 g flormelis og 2 æggehvider.

Til sidst bandt jeg lidt tyl rundet om hver kage forneden og vupti, et stk. bryllupskage stod klar.

Relevante links vedr. bryllupskage og bryllup

Se videre her, hvis du har lyst til at læse mere om bryllupskage:

 

Opret gratis hjemmeside

Et godt tip: www.bricksite.com

Via net-tjenesten Bricksite.com kan du oprette en 100% gratis hjemmeside i løbet af ganske få minutter.

Bricksites gratis grundpakke henvender sig til både virksomheder og private og inkluderer hosting (webhotel) og masser af spændende værktøjer. Alle hjemmesider baseres på det samme cms (content management system), men hver bruger har mulighed for at udvide sin gratis hjemmeside med lige netop de moduler og designskabeloner, der har relevans for den enkelte. Opret en gratis hjemmeside nu.

Eksempler på gratis hjemmesider fra Bricksite.com

Læs meget mere på www.bricksite.com.

Billig hjemmeside (som alternativ)

Ønsker du at have et designbureau i ryggen, når du kaster dig ud i dit næste hjemmesideprojekt, er der bestemt også hjælp at hente i Bricksites egen designafdeling, Brickmedia. Hos Brickmedia får du en unik, men stadig billig hjemmeside baseret på Bricksite.

 

 

En go' blanding af opskrifter, kultur og web-udvikling