Kreative udviklere og designere - få overblikket

Hvor er de kreative hoveder i Danmark?


Det spørgsmål stiller NativesWanted, der her i 2013 så småt har lukket dørene op for en ny platform for de “kreative” hoveder. NativesWanted vil skabe et samlingspunkt for kreative virksomheder, freelancers og studerende indenfor udvikling (programmering) og design

Som navnet antyder, er der fokus på at kunne finde udviklere og designer netop i ens egen by. Internettet muliggør samarbejde på tværs af grænser, men der kan være store fordele ved at vælge en virksomhed eller person i “nabolaget”, da det giver mulighed for face-to-face-samarbejder, mm.

Sitet byder på mere specifikke kategorier indenfor udvikling, end man normalt ser. Og kombinationen mellem by og en specifik type af udviklere, giver det muligt at søge / browse ret præcist. Her kan man fx finde en Umbraco udvikler i Aarhus, og kigger man syd for grænsen, kunne det være en iPhone Entwickler in München.