Alle indlæg af Mutti.dk

vistartersgu.dk – iværksætteri i Horsens


vistartersgu.dk er et nyt netmedie, der lover at formidle de gode historier om iværksættere i Horsens. 

Formålet er bl.a. at vise, at DET KAN LADE SIG GØRE. Navnet, vistartersgu.dk, har dermed også et indlejret “kom nu folkens – kast jer ud i det”. I stedet for forkromede ord og tanker er midlet netop de gode historier, der bevidner om at andre KAN. Går du med en iværksætter i maven, har du ingen undskyldning for at holde dig tilbage. Kast dig ud i det og kom i gang!

Bag vistartersgu.dk står Den Seriøse Kaffeklub – et lille netværk af iværksættere i Horsens, der sammen kæmper for at “gøre det lidt sjovere at være iværksætter” – netop i denne del af landet. Så hold godt øje med sitet, der i løbet af 2014 vil komme til at sprudle af inspiration til dig, der venter på at komme i gang. Samtidig skal vistartersgu.dk også være stedet, hvor eksisterende iværksætterprofiler “mødes” og udveksler erfaring.



Nyt kontorfællesskab i Horsens


I disse (post)-krisetider har mange HELDIGVIS valgt at springe  ud i iværksætteriet. Det har affødt mange nye mindre virksomheder. Også i Horsens! bubblelabs.dk er et nyt kontorfællesskab for kreative iværksættere, der netop har brug for fælles rammer og sparring. 

Kontorfællesskab med tremmer for vinduerne (men højt til loftet)

Der er højt til loftet i bubblelabs – både bogstavelig talt, men også repræsenteret ved konforfællesskabets beboere. De gamle arrestbygninger i Rådhusgade danner rammerne for de pt. fire kreative virksomheder, der trods tykke mure og tremmer for vinduerne stormer derudaf. Der er ikke noget helt fastlagt kodeks for hvordan man kvalificerer sig som lejer i det nye kontorfællesskab, da det grundlæggende handler om at leve op til den iværksætter-mentalitet, der i høj grad er kendetegnende for de første fire “beboere”.

Plads til flere “professorer”

Den gennemgående metafor for bubblelabs er laboratoriet! Alle beboere kalder sig således professorer – og der eksperimenteres for fuld kraft indenfor markedsføring, foto, journalistik, grafisk design og webudvikling. bubblelabs adskiller sig dermed fra byens øvrige kontorfællesskaber ved at have fokus på kreativt iværksætteri indenfor især medie-produktion. Der er i skrivende stund plads til endnu et par professorer i “laboratoriet”, så kig forbi på bubblelabs’ hjemmeside med det samme. Har ladet mig fortælle, at der altid er go’ kaffe på kanden, så kig endelig forbi…



Hvor er de kreative hoveder i Danmark?


Det spørgsmål stiller NativesWanted, der her i 2013 så småt har lukket dørene op for en ny platform for de “kreative” hoveder. NativesWanted vil skabe et samlingspunkt for kreative virksomheder, freelancers og studerende indenfor udvikling (programmering) og design

Som navnet antyder, er der fokus på at kunne finde udviklere og designer netop i ens egen by. Internettet muliggør samarbejde på tværs af grænser, men der kan være store fordele ved at vælge en virksomhed eller person i “nabolaget”, da det giver mulighed for face-to-face-samarbejder, mm.

Sitet byder på mere specifikke kategorier indenfor udvikling, end man normalt ser. Og kombinationen mellem by og en specifik type af udviklere, giver det muligt at søge / browse ret præcist. Her kan man fx finde en Umbraco udvikler i Aarhus, og kigger man syd for grænsen, kunne det være en iPhone Entwickler in München.



Mobilvenlig hjemmeside


Der er typisk to måder at forholde sig til en mobilvenlig hjemmeside på. Enten udarbejdes en dedikeret mobil-version af hjemmeside – dette ses typisk ved, at hjemmesiden har en separat version fx på et subdomæne (m.domæne.dk). Eller alternativt kan man gå den mere “responsive” vej. Med “responsive” (og adaptive) webdesign refereres der populært til webdesigns, der tilpasser sig den pågældende enhed (fx laptop, tablet eller smartphone).

Hvad er responsive eller mobilvenligt webdesign / hjemmeside-design?

Som nævnt ovenfor, kan udfordringen med at lave en mobilvenlig hjemmeside gribes an på forskellige måder. Så vidt muligt, vil jeg grundlæggende argumentere for, at man går efter et responsive design. At et hjemmeside-design er responsive betyder, at den “reagerer” på omgivelserne. Og som bekendt er omgivelserne i denne sammenhæng en blanding af browseren og skærmstørrelsen. En 27″ iMac stiller andre krav til præsentationen end en iPhone (eller anden smartphone). Imellem disse to yderpunkter ligger en række mellemstationer, såsom tablets, smartphone i landscape format (når den ligger ned), mm.

Hvis en hjemmeside er bygget op udfra en responsive tilgang, vil man i nyere browsere (fx Safari, Chrome, Firefox og Internet Explorer 9+) kunne se, hvordan hjemmesiden opfører sig i forskellige skærmstørrelser. Det illustreres let ved at resize browservinduet og ganske enkelt tage fat i højre side/kant af vinduet og trække mod venstre, så vinduet gradvist bliver smallere.

I transformationen fra stor til lille skærm (eller omvendt) vil der typisk ske en række ændringer i form at størrelser, placeringer, synlighed, osv. af elementer. På de små skærme kan det være en god idé at skjule de elementer, der ikke 100% relaterer sig til sidens primære pointe. Det kunne fx være banner-annoncer, store footere med yderligere info, osv.

Forskellen på at resize en hjemmeside, der er baseret på et responsive / adaptive design-mønster og en hjemmeside, der har fast definerede bredder, strukturer osv, er, at man på en meget lille skærm vil få en “sammenpresset” version af hjemmesiden (dvs. med meget små bogstaver). Dette er ikke særlig mobil-venligt. I et mobil-venligt design, vil man have mulighed for at bevare tekst-størrelser, vise billeder i et passende format, skjule mindre relevante elementer, osv.

Læs mere om forskellen på adaptiv og responsive webdesign her…



IE9 using wrong media query


Today I was facing a problem with a responsive webdesign in IE9. For you information it’s based on getskeleton.com, but that’s not really part of the problem.

My responsive webdesign was working just perfectly in all the browsers I expected it to work – except for IE9. I had done an early test that didn’t show any problems, but today, it suddenly broke in IE9. Or in other words, IE9 started ready a this media query for mobile devices:

@media only screen and (max-width: 767px) {}

Googling the problem didn’t really help me out, but since a lot of you out there have been facing something similar I though I’d share my findings here. Basically I knew that the site was running perfectly in an early state. So I was convinced that the problem was “my fault” and at some point I must have done something wrong.

The solution / answer was found by using w3’s CSS validator. I simply pasted the entire CSS content into their “By direct input” and there it was – a simple CSS error. My CSS looked like this:

#header-nav-wrap-small ul li.current-menu-item ul li a,
#header-nav-wrap-small ul li.current-menu-parent ul li a,
#header-nav-wrap-small ul li.current-menu-ancestor ul li a,
#header-nav-wrap-small ul li ul li a
padding: 5px;
background: #eeeeee;
color: #0C4A5D;
}

I didn’t’ realize that I missed out the beginning {. Chrome, Safari, FF, etc. handled my poor CSS without any problems, but IE9 was so “kind” to break the media queries and forced me to discover the bug.

Bottom line: “Small” CSS errors can force IE9 to jump into the wrong media queries and break your responsive design. So if you experience something like this – well, check out your CSS, there might be some bugs in the machinery.



Inspiration til bryllup


I 2011 sagde ca. 27.000 danske par “ja” til hinanden (Dansk statisitk), og derfor skal der selvfølgelig planlægges et hav af bryllups-fester rundt i det ganske land. Alle, der har haft fornøjelsen af at blive gift, ved hvor krævende forberedelserne til et bryllup er. Det tager utroligt lang tid – og det koster mange penge!

Heldigvis findes der hjælp og inspiration til dit bryllup på nettet. Ved en simpel søgning, kan man konstatere, at der er masser af gode fora og hjemmesider om emnet. Prøv f.eks. at kigge på www.bryllupsportalen.dk – online magasin om bryllup. Her er der både artikler og planlægningsværktøjer såsom huskelist og budgetværktøj.

Mange brudepar vælger også at lave en gratis hjemmeside, hvor gæsterne kan se billeder, ønskeseddel, kørselsvejledning, gæsteliste – og hvad men ellers kan finde på. Hvad med en blog om bryllupsforberedelserne? Så kan gæsterne følge med i, hvad der venter dem ved jeres bryllup.

Planlæg jeres bryllup i god tid

Når man går igang med at planlægge brylluppet, kan det anbefales at være i god tid. Det er utroligt surt at ende i et kedeligt kælder-selvskabslokale med en tarvelig jukebox, bare fordi man er kommet for sent ud af starthullerne.

Mange starter med at finde stedet, maden og musikken til brylluppet, allerede 1-1 1/2 år inden bryllupsdatoen!

Få ideer fra dem I kender

Ja, hvorfor ikke nyde godt af andres erfaringer? F.eks. havde nogle af mine venner bandet Beat Club Brother til deres bryllup, og det var de rigtig glade for. Så husk at spørge kollegaerne om de har nogle gode råd til planlægningen – måske kender din chef Danmarks bedste kok:-)

God fornøjelse med planlægningen – og smid en kommentar til dette indlæg, hvis du har nogle gode ideer, andre skal have glæde af.



Opskrift boller


Leder du efter en go’ gammeldaws opskrift på boller til eftermiddagskaffen? Så læs videre her. Denne opskrift er ultra-simpel, og resultatet er lækre luner boller på kort tid. Opskriften er lidt af en “familiehemmelighed”, der er blevet videregivet gennem flere generationer. Så pas godt på den – her har du the one and only opskrift på boller (som vor mormor laver dem).

Ingredienser (ca. 35 boller)

  • 300 g margarine (eller smør)
  • 100 g gær
  • ½ l vand
  • 4 æg
  • 1100 g mel
  • 100 g sukker

Fremgangsmåde – opskrift boller

  1. Margarinen smeltes og afkøles (bare en smule).
  2. Vandet hældes i og heri opløses gæren.
  3. Æg og sukker røres godt sammen. Mel tilsættes (bare rør godt rundt).
  4. Alle ingredienser blandes godt sammen og æltes.
  5. Hæver et lunt sted ½ time.
  6. Formes til boller og sættes på plade.
  7. Hæver ½ time.
  8. Bollerne pensles med æg (eller kold kaffe).
  9. Bages midt i ovnen ved 200 grader 15-20 minutter.

Opskrift på boller som “mormor” laver dem

Ordene “boller” og “mormor” hænger jo normalt ikke fantastisk godt sammen. Men når vi nu bevæger os ind i bagværkets verden og her taler om den autentiske opskrift på mormor-boller, så giver det bare perfekt mening ;-) Der har altid været noget hyggeligt over mormor-boller, og de SKAL simpelthen laves som beskrevet i denne opskrift. De 300 gram smør er uundværlige, og giver den nærmest kage-agtige fornemmelse. Når de lune boller serveres med et godt lag smør og en varm kop kakao, bliver det simpelthen ikke bedre!

Hvad er det bedste pålæg til lune boller?

Egentlig er det bedste pålæg til lune boller jo i virkeligheden bare et godt lag smør. Men skal du imponere svigermor, forkæle børnebørnene, eller lign. ja, så skal der jo nok lidt mere til. I denne opskrift har jeg ikke nævnt så meget om tilbehør / pålæg til boller, men hvis du insisterer, vil jeg til enhver tid anbefale en go’ skive ost med peberfrugt.

Opskrift på “sunde” boller

For god ordens skyld vil jeg lige afslutte med et “sundt” link. Ovenstående opskrift på boller er unægteligt lidt af en bombe. Men fortvivl ikke, der er naturligvis også en opskrift på boller til jer, der vil leve en lidt sundere tilværelse. Læs mere om opskrift / sunde boller her…

Vil du vide mere om brød og boller?

Dette link handler ikke direkte om en opskrift på boller, men har du lyst til at vide mere om hævning, brødtyper, brød i kulturel betydning, mm., så læs mere om brød/boller her på wikipedia…
Relaterede emneord: boller opskrifter, boller opskrift, bolle opskrift, opskrift på boller





Chat med dine besøgende via Skype


Der findes mange tjenester der gør det muligt for at at live-chatte med din hjemmesides besøgende. Men kun få af dem gør det på den rigtige måde. En vigtig del af at chatte med sine besøgende ligger i detaljerne, og herunder især også den klient der bruges til selve kommunikationen. 

Chat med besøgende som en naturlig (og smertefri) del af din arbejdsdag

Hvis en live-chat skal virke effektivt, er det vigtigt, at den passer godt ind i dit eksisterende workflow. Chat skal være simpelt, let at integrere, og så må det ikke blive en belastende faktor i din arbejdsdag.

Mange chat-udbydere

Der findes mange chat-udbydere. Lad os bare nævne et par stykker:

Chat via det værktøj du allerede bruger: Skype!

Det primære budskab i dette indlæg er især, at chat med dine besøgende ikke må blive en alt for besværlig handling i hverdagen. Så hvorfor ikke gøre det til en del af et af de værktøjer du måske allerede har kørende i alle dine arbejdstimer alligevel. Skype er som bekendt et af de mest udbredt chat-værktøjer på markedet. Kunne det ikke være fedt, hvis du kunne chatte med din hjemmesides besøgende direkte via Skype, som du måske allerede har kørende i forvejen som en del af dit naturlige workflow?

Snapengage gør det muligt for dig at genbruge din eksisterende Skype-konto til chat med din hjemmesides besøgende. Den billigste version koster i skrivende stunde $19 / mdr. Men for mig at se, er dette en overskuelig omkostning set i forhold til potentialet. I dine kontoindstillinger ved Snapengage får du bl.a. mulighed for at angive en Skype-konto, som du anvender til chat med dine besøgende. Smart ikke?

Chat-funktioner

Af øvrige funktioner i Snapengage kan bl.a. nævnes

  • Angiv hvor mange sekunder der skal gå, før din chat-boks kommer frem på hjemmesiden
  • Angiv chat-boksens placering
  • Hvis du har flere medarbejdere, der skal kunne chatte med dine besøgende, kan du angive en prioritering, således at udvalgte medarbejdere vælges først, og dernæst de lavere prioriterede
  • Mulighed for selv at designe chat-boksen

Få hjælp til implementering af et webbureau

Søger du et webbureau, der kan hjælpe dig med at implementere chat-funktionen på din hjemmeside, kan du kontakte aarhusianske Brickmedia. Her finder du de fornødne kompetencer.  Der stilles i princippet ingen tekniske krav til implementeringen, men der kan være forskellige udfordringer i forhold til at designe chat-boksen/ikonet, så den matcher din hjemmesides design-linje.

Brickmedia kan desuden hjælpe med firmalogo, design af visitkortbillig hjemmeside, en professionel facebookside, søgemaskineoptimering eller hjemmeside i WordPress.



Hvad kendetegner et fedt visitkort?


Indrømmet – det lille kort (der bare ligger i inderlommen og venter på at blive skyts i din næste networking-aktivitet) har en yderst simpel funktion: Det skal efterlade dine kontaktoplysninger hos de mulige kunder eller samarbejdspartnere, du møder på din vej rundt i erhvervslivet. Men er potentialet i et fedt visitkort ikke en smule større?

Er et visitkort bare et stykke papir med navn og telefonnummer?

Et visitkort har som nævnt den simple rolle i livet at efterlade dine kontaktinformationer i en anden persons lomme. Men visitkortet kunne måske også vurderes på andre parametre:

  • Visitkortets grafiske udtryk
  • Visitkortets form eller måske endda “konstruktion”
  • Visitkortets fysiske (papir)-kvalitet
  • Visitkortets tekster eller mangel på samme
  • Og sikkert meget mere…
Kort sagt er mange forskellige parametre med til at danne det “budskab”, du med visitkortet sender ud i verden. Visitkortet vil sjældent i sig selv kunne “trække læsset”, men det bør underbygge din / din virksomheds primære budskab(er) og som minimum afspejle professionalisme.

Visitkort-inspiration

Jeg vil ikke efterlade dig uden eksempler på mangfoldigheden indenfor “design af visitkort”. Så her følger et par interessante sites. Jeg mener de kan bruges både af designere og dig, der ønsker et nyt visitkort (men endnu ikke har fundet ud af, hvilken vej, du skal gå):

  • Creatticas visitkort-sektion – spændende designer-community med masser af inspiration direkte hentet i designernes aktuelle projekter
  • 2expertdesign.com – et overflødighedshorn af visitkort-inspiration der breder sig over form, materiale og grafisk udtryk





Nyt webbureau i Aarhus


Siden starten af 2012 har verden set et nyt og spændende webbureau i Aarhus. Navnet er Brickmedia.dk, og webbureauet fungerer som Bricksites designafdeling / webafdeling.

Aarhus er dejlig – men er kun geografisk base for Brickmedia

Men tag ikke fejl af den århusianske base – Brickmedia er klar til at indtage hele landet med traditionelle webbureau-ydelser, grafiske ydelser, tryksager og meget mere. Aarhus er en dejlig by, men hele verden ligger åben ;-)

Webbureau med fokus på æstetik, effektivitet og pris

Som webbureau fokuserer Brickmedia på flotte og effektive hjemmesider baseret på Bricksite og WordPress. Begge systemer er enormt intuitive, og prismæssigt taler vi om et yderst krisevenligt system. Bricksite er uden abonnement (lave engangspriser for moduler), og WordPress er open-source, dvs. uden licens (kræver stadig hosting).