App til børnenes lommepenge og husopgaver

Sjov app til husopgaver/lommepengene = kvalitetstid med børnene

Spøjs ligning ikke? Ved det godt – men de sidste par måneder har jeg som far til to piger i skolealderen arbejdet på et lille “eksperiment“. Jeg er meget alene med mine to piger (6 og 9 år) – men trods vores “alenetid”, går der alligevel rigtig mange timer, hvor vi alligevel ikke er sammen. Jeg drøner nemlig rundt og laver mad, smører madpakker, vasker tøj og meget mere! Nogle familier finder kvalitetstid ved at hive børnene med i Lalandia eller Legoland – jeg har valgt en lidt anden strategi :) Vi skal finde kvalitetstiden ved at klare husopgaverne sammen – og hvis det skal involvere lidt lommepenge – then so be it!

Vi startede med et traditionelt “pligtskema” på køleskabet

For et stykke tid siden gik jeg tilfældigvis / ret instinktivt i gang med at at lave en liste over de ting, jeg gerne ville have ungerne til at hjælpe mig med. Jeg følte mig som en arbejdsmaskine, der ikke nåede at nyde tiden med ungerne i løbet af dagen, og det mest oplagte var derfor at inddrage dem i mine gøremål. Tingene skal jo gøres!

Jeg var klar over, at de ikke ville kaste sig frivilligt ind i husopgavernes / pligternes verden, så mit simple redskab var en liste (eller et pligtskema, som nogen vist kalder det) på køleskabet, med et navn for begge piger og et beløb på hver opgave (typisk 1, 2 eller tre kroner).

Jeg sagde til pigerne, at hvis de ville begynde at have lommepenge, kunne de nu læse listen igennem og gå i krig med de opgaver, de syntes var sjovest. Når en opgave var klaret, måtte de sætte en streg, og vi kunne så løbende “afregne” deres lommepenge.

Det virker sgu – og ja, de får lommepenge for det

Egentlig havde jeg ikke regnet med, at mit lille projekt ville virke. Men det gjorde det! Den store diskussion er jo så, om man skal “aflønne” sine børn for at klare de mest simple opgaver. Men den diskussion blegnede fuldstændig for mig – for pludselig fandt jeg mig selv i køkkenet sammen med mine børn.

Vi laver mad sammen, smører madpakker sammen, tømmer madkasserne sammen og meget mere. Og hvis det kan lade sig gøre, er jeg faktisk ret ligeglad med, om det er politisk ukorrekt at kaste penge ind i legen. Faktisk lærer mine børn også noget om, at der er sammenhæng mellem indsats og belønning.

Problemet

Kald mig nørd, teknologi-fream eller meget andet godt – men jeg fandt hurtigt ud af, at pligtskemaet / husopgaverne på køleskabet kunne laves smartere – og gerne digitalt.

To ting “drillede” os i hverdagen. 1) Nanna på seks år kan ikke så godt læse mine kragetæer og har derfor svært ved at sætte en streg det rigtige sted – og 2) vi skal dagligt regne tallene sammen for at opsummere, den samlede “indtjening”. Super fedt i forhold til at lære matematikken – men det bliver lidt for tungt i længden. Noget måtte gøres :)

Løsningen: Sjov app med billeder, simple husopgaver og lommepenge

Jeg startede derfor hurtigt et par mindmaps op over idéen. Jeg ville lave en simpel hjemmeside / web-app, hvor jeg som forælder kunne oprette listen med opgaver og en profil / et login til hvert barn.

Børnene skulle selv kunne logge ind på deres iPad/telefon (eller på min telefon) og klikke på den opgave, de havde gennemført.

Hver gennemført husopgave skulle lægge et beløb til den samlede konto (lommepengene). Dvs, børnene sætter penge ind på kontoen ved at hjælpe til med husopgaverne. Samtidig kan de hæve penge ved at få udbetalt “rigtige” knaster eller ved at jeg betaler for dem i kiosken, legetøjsbutikken eller andet.

Kort sagt ville jeg lave en – lidt smartere – version af de ellers så fantastiske pligtskema, vi havde til at hænge på køleskabet.  Ikke noget fancy, bare opgaver, børneprofiler og aktiviteter.

Karmaklud – et fælles projekt

Jeg spurgte ungerne, hvad det skulle hedde. Hvis det hele skulle give mening, skulle jo være fælles om hele projektet.

En masse ord kom hurtigt på bordet, og så sagde jeg pludselig “karklud”. Jeg tænkte, at den jo repræsenterer det der med at gøre rent og være flittig.

Så snakkede vi om at have lidt mere “karma” i familien – navnet familiekarme kom bl.a. op. Og så var den der pludselig – min ældste datter sagde karmakarklud – og jeg forkortede det hurtigt til karmaklud.  Et hyggeprojekt var født :)

Vi har nu første version af karmaklud.dk ude – og det er gratis at bruge. Vores mål er at skabe mere kvalitetstid og fælles engagement i familierne derude. Det går ret godt for os – og vi kan bare håbe, at vi kan overføre lidt karma til alle andre, der måtte have lyst til at prøve. Hvis du prøver det, vil jeg meget gerne høre en kommentar / anmeldelse her på siden :)

 

Velgørenhed - hvorfor donerer vi egentlig?

Velgørenhed – Hvorfor donerer vi egentlig?

Når der går folk rundt og banker på dørene og står med en raslebøsse og man bliver spurgt om ikke man gerne vil støtte velgørenhed er der mange der gør det, fordi man lige har en ti’er, plus bagefter får man det lige lidt bedre med sig selv. Andre syntes bare det er irriterende at de skal komme og tigge om penge.

Derfor er der mange af os som vælger at støtte når der er TV-shows. Men hvad er det der gør at vi gerne vil støtte når det er gennem TV-shows? Jo, fordelen ved TV-shows er jo netop at chancen for at vinde noget er der. Selvom man i underbevidstheden godt ved at chancen for at vinde er lav, fordi der er så mange der deltager så gør vi det alligevel, fordi så har vi gjort en god gerning og støtte velgørenhed.

Rent psykologisk er det vel bare sjovere når vi har chancen for at få noget ud af det. Bagefter kan man så blære sig med sin præmie hvis man er en af de heldige vindere, og så er det ligesom hvis man har vundet en hvilken som helst anden konkurrence.

Socialitet og velgørenhed

Velgørenhed – hvorfor donerer vi egentlig ? Nu om dage er der mange ting vi gør på grund af det sociale aspekt der ligger i det. Vi vil gerne gøre som alle andre gør for, at være en del af fællesskabet. Så når vi sidder sammen med en flok venner eller måske bare med familien og ser et TV-show om indsamling til en god organisation, så gør vi det måske kun fordi man føler man burde eller fordi de andre støtter.

Der er ingen der vil sidde i et fællesskab og være den sørgelige person der ikke gider at støtte velgørenhed. Selvfølgelig er det altid en god ting at vi støtter velgørenhed om det er på den ene eller anden måde, men det burde bare ikke skulle ses som en byrde. Vi skal gide og donere penge til velgørenhed for at hjælpe mennesker der har det dårligere.

Velgørenhed på sin helt egen måde

En anden måde at hjælpe er ved, at få et sponsorbarn hvilket der er mange der har. Når man har et sponsorbarn får man en form for feedback på at de penge mange donerer rent faktisk hjælper. Mange modtager tegninger og lignende fra deres sponsorbørn, hvor de på den måde takker for hjælpen og viser hvad de får ud af at man sender penge.

Men igen ved et sponsorbarn er du nødt til at have et abonnement og det er for mange ikke så attraktivt. Der vil altid være fordele og ulemper ved velgørenhed; man vil ikke have et abonnement til en fast hjælpeorganisation, men man vil alligevel gerne støtte dem, men igen man gider heller ikke de høje beløb det ofte kræver.

Der er mange måder at støtte på, det er bare lige at finde den løsning der passer bedst til ens budget og behov.

Velgørenhed vendt på hovedet

Mikrodonationer og velgørenhed vendt på hovedet

Engang imellem er det vigtigt at udfordre et felts grundlæggende antagelser. Sådan er det også med velgørenhed og indsamlingssektoren generelt!

Er danskernes velgørenhed nødvendigvis altid et fast månedligt abonnement på 100 eller 200 kr til WSPA eller Kræftens Bekæmpelse? Der er egentlig ikke noget i vejen med denne form for donationer (eller er der?), men er det nødvendigvis sådan, vi alle ønsker at donere til velgørenhed?

Transparens

En af de største udfordringer ved indsamlingssektoren / donationer / velgørenhed er manglende transparens. Det kan være svært at gennemskue, hvor det donerede beløb reelt ender. Fra raslebøssen i døråbningen en søndag eftermiddag til den velgørende indsats er det sjældent muligt at tegne en lige linje.

Kan velgørenhed ændres?

Men er det muligt at ændre på nogle af disse forhold? Dvs. beløbets størrelse, måden vi betaler, hvad vi betaler til, muligheden for at spore bidraget helt ned på projektniveau, osv.? Umiddelbart ikke – med mindre der pilles ved nogle helt grundlæggende antagelser ved velgørenhed og indsamlinger.

For hvad sker der, hvis hele indsamlingen rykker online! En af gevinsterne er, at man får bedre muligheder for at spore hver enkelt donation videre i forløbet. Dvs. hvilke gebyrer bliver der taget, hvem får hvad – og ja, helt konkret, hvor ender pengene.

Og hvad med målgruppen? Vil en 18-årig kaste sig over velgørenhed bare fordi det hele bliver online / webbaseret. Et par stykker ville måske have større tilbøjelighed til at donere, men der skal vel mere til? En 18-årigs økonomi er som bekendt ikke så stærk som en 40-årigs. Så hvad med at tillade mindre donationer – fx helt ned til en 10’er? Perspektiverne er spændende, for ved at sænke den gængse grænse / opfattelse af, hvor meget man skal donere – skifter fokus over på at man donere (og ikke hvor meget).

Online mikrodonationer og transparens

Men er svaret så simpelt? Dvs. at man ved at muliggøre online mikrodonationer og øge gennemsigtigheden kan udvide målgruppen for velgørenhedsdonationer og dermed udvide markedet generelt? Svaret er endnu uvist, men det ser ud til, at noget er i gære.

 

Alternativ velgørenhed og forbrug

Hvad er alternativ velgørenhed?

Alternativ velgørenhed er et nyt spændende site med fokus på alternativ velgørenhed. Her kan man hente inspiration og viden omkring hvad alternativ velgørenhed går ud på. Læse om de mange spændende blogs og artikler, som jævnligt vil blive lagt op på sitet. I uge 44 har vi bl.a. valgt, at sætte fokus på en af mange ildsjæle som findes derude.

Via deres passion og stærke engagement får de skabt nogle fantastiske projekter, som hjælper og støtter fattige mennesker over hele verden. Igennem sitet, alternativ velgørenhed kan du læse om den tidligere boksetræner, som tabte hans hjerte til Afrika og derfor besluttede, at bygge et børnehjem i Mombasa. Derigennem fik fattige og forældreløse børn mulighed for at vokse op med kærlighed, omsorg, mad og en uddannelse.

Følg med i alternativ velgørenhed!

Vær med til at følge vores nye site om alternativ velgørenhed, når vi fremover bringer interessante artikler om flere ildsjæle og retter fokus på forbrug og velgørenhed samt andre aspekter på alternativ velgørenhed.

Velgørenhed er andet end medlemsskaber og faste donationer

Vi håber med dette nye site, at rette fokus og sprede budskabet om alternativ velgørenhed, og at velgørenhed ikke behøver, at involvere medlemsskaber og faste donations beløb hver måned. Men, at det faktisk kan lade sig gøre på flere forskellige måder.

Det vil vi gerne være med til, at belyse på alternativ velgørenhed. Vi håber derfor, at du vil være med til at sprede vores kendskab og gode budskab via de sociale medier og dermed gøre flere mennesker opmærksomme og nysgerrige på os. Følg os her på velgoerenhed.wordpress.com.

Hjælpeorganisationer.dk - få overblikket

Hjælpeorganisationer – savner du også overblik?

I forbindelse med TV2 ‘s Danmarks Indsamling til “Knæk Cancer”, som er et velgørenhedsarrangement, har jeg igennem længere tid tænkt på om der fandtes en samlede oversigt over de forskellige hjælpeorganisationer både national og international. Jeg synes tit, det er svært, at danne sig et overblik over de mange hjælpeorganisationer, og velgørenhedsprojekter man kan støtte. Tit oplever jeg, at blive stoppet på gaden af nogle unge gadesælgere, som vil sælge mig et abonnement til en hjælpeorganisation. Dette er ofte faste beløb og noget jeg skal tage stilling til med det samme, hvilket ofte kan være frustrerende efter en lang og travl dag, hvor man bare gerne vil hjem. Derudover mangler jeg noget troværdighed og gennemsigtighed som jeg ikke føler jeg får fra en gadesælger, som bliver betalt for at sælge medlemskaber til en af de mange hjælpeorganisationer, som findes derude.

Gadesælgere, raslebøsser og girokort

Derudover har jeg tit oplevet, at der pludselig ligger et girokort i postkassen fra en konkret hjælpeorganisation, som jeg egentlig ikke har bedt om, men bliver nødt til at tage stilling til, idet den er havnet i min postkasse. Eller man bliver mødt af en dørsælger hjemme på privaten, som kommer forbi med raslebøssen. Ligesom på gågaden vil han sælge mig et medlemskab til en hjælpeorganisation, som jeg ikke selv har valgt og som måske ikke har min oprigtige interesse.

Derfor får jeg aldrig betalt hverken et girokort eller smidt penge i raslebøssen idet jeg hører til de mange tusinde af danskere, som stort set aldrig har kontanter på sig. Derfor begyndte jeg at søge på nettet efter forskellige hjælpeorganisationer for at danne mig et overblik over markedet. Idet jeg gerne selv vil være med til at bestemme, hvilke projekter jeg støtter. Især, hvor meget jeg har lyst til at donere og endnu bedre, selv får muligheden for at sprede mine donationer ud over flere forskellige hjælpeorganisationer på en gang, da det kan være svært kun at vælge en.

Hjælpeorganisationer.dk

Efter en grundig men ihærdig søgning fandt jeg denne nye hjemmeside hjælpeorganisationer.dk, som har en samlet oversigt over de mange velgørende projekter og hjælpeorganisationer. Derudover er der spændende artikler og debatindlæg fra ildsjæle, projekter, foreninger samt hjælpeorganisationer. Derfor skyndte jeg mig at ringe til dem for at høre om der var mulighed for at donere online via deres nye site. Den flinke mand fra hjælpeorganisationer.dk fortalte mig, at det var planen, at man inden for et par uger vil kunne donere online via deres nye hjemmeside. Dog havde de fortsat travlt med at opdatere, og udvide den med nye interessante artikler, debatindlæg, samt informationer om nye spændende hjælpeorganisationer man kan støtte.

Et overblik man ikke har set før

Denne nye hjemmeside: hjælpeorganisationer.dk er helt klart et site, jeg vil følge fremadrettet, idet jeg ikke har set lignende sites før, hvor man formår at skabe en samlet oversigt over de mange gode formål, man kan støtte. Derudover får man stor indsigt i de forskellige foreninger, projekter og hjælpeorganisationer, idet der er god information at hente. Både konkrete informationer omkring de forskellige hjælpeorganisationer men også omkring alle de frivillige mennesker, som lægger deres liv og sjæl i disse velgørenhedsprojekter, uden at kræve noget til gengæld. Hvilket gør, at det ikke bliver for påduttet eller “sælger-agtig” i deres mæle, hvilket jeg finder motiverende og inspirerende.

sorte stroemper

Strømper – kvalitet frem for alt

Strømper – kvalitet frem for alt

5parsorte.dk sælger strømper til en meget skarp pris, men fokus er dybest set mere på kvaliteten. Vi er så i den heldige position at faktisk også kan sælge strømperne temmeligt billigt. Så der er altså både strømper til den kvalitetsbevidste og den prisbevidste i et- og samme produkt. Vores strømper produceres af kæmmet bomuld, (præcis som vores boxershorts – læs mere her). Med kæmmet bomuld har man udvundet noget langt finere bomuld. Det kan både mærkes og ses når du står med strømperne i hånden, eller på foden om man vil.

Håndkætlet tå

Strømper fra 5parsorte.dk kommer med håndketlet tå – dvs. at tåen er ketlet med hånden efter den egentlige produktion. Dette gøres for at sikre at der ikke kommer irriterende syninger lige der hvor storetåen skal sidde. Dette er et udbredt problem på de fleste billige strømper du kan købe både i butikker, men i særdeleshed på billige webshops. Så køb dine strømper med håndketlet tå hos 5parsorte.dk – så garanterer vi for at dine strømper leveres i den bedst mulige kvalitet.

One size fits all

Det er sådan 95% af alle mænd bruger strømper i str. 40-46. Derfor har vi valgt at sælge vores strømper i lige nøjagtig den størrelse. De sidste 5% kan vi desværre ikke servicere på nuværende tidspunkt.

Én farve – ingen parring af strømper

Vi har valgt kun at sælge sorte strømper. Det er klart, hvis man kigger på navnet :-) Det siger sig selv. Men hvorfor ? Jo, vi synes selv det er irriterende at skulle parre strømper, men også at man aldrig kan finde makkeren. Det problem har jeg personligt løst nu, da jeg kun har sorte strømper fra 5parsorte.dk i skuffen. Jeg parrer dem ikke engang. Jeg tager bare 2 strømper.

boxershorts

Boxerhorts i en klasse for sig selv

THE MAN PACK har flere punkter på dagsordenen – én af dem er kvalitet! Vi ønskede at lancerer et produkt på markedet hvor pris og kvalitet var sammenhængende, i højere grad end det vi så på markedet. Det har vi så gjort nu! Vi forhandler et udvalg af boxershorts som er lavet af kæmmet bomuld. Det er produktionsform hvor bomulden blir’ kæmmet igennem inden brug, i modsætning til almindelig bomuld. Denne procudure giver vores boxershorts en helt anden feeling og behagelighed. Det er vigtigt da boxershorts sidder meget tæt på huden. Samtidig leveres de med såkaldt “anti-opkravl” – det egentlig et ord vi selv har opfundet, men det dækker meget godt den fornemmelse det er at bære dem. Som ordet antyder, kravler vores lækre boxershorts ikke op. Hvad ligger så bag denne påstand: Jo, det er ret simpelt – marginalt længere ben og den super kvalitative produktion, gør at vi opnår en perfekt pasform på vores boxershorts.

Design – så simpelt at man kun kan elske det

Vi henvender os ganske ikke til et modefikseret marked hvor den store svenske bjørn og total dominans. De lancerer konstant nye styles, de fleste af dem, efter vores mening, ikke særligt smukt designet. Vores boxershorts er super simple, og med en farvet tråd som kontrast, har de et stilrent design. Boxershorts er efter vores mening, og i henhold til vores målgruppe, et basisprodukt som skal være i orden, rent kvalitetsmæssigt. De er jo som udgangspunkt nede i bukserne, så komforten er det vigtigste. Men det gør selvfølgelig ikke noget at de har et lækkert design – det kan jo være de skal vises lidt frem under i visse situationer.

Til kamp mod prostatakræft

Det ligger os dybt på sinde! Vi VIL give noget tilbage. Vi ønsker at lancere et succesfuldt produkt, og tjene penge på det, som alle andre virksomheder – men vi ønsker også, i den grad, at støtte om den gode sags tjeneste. Derfor giver vi penge til forskning i prostatakræft, hver gang der bliver handlet boxershorts i vores webshop. Vi ønsker at trække velgørenhed ned på produktniveau, i dagligdagen. Vi ønsker, og det er vores klare mission, at være et forbillede for andre virksomheder – at de også må begynde at tænke velgørenhed dybere ind i deres forretning, og gerne helt ned på produktniveau. Man kan jo selv begynde at regne lidt på det, hvis man ved hvad der blir’ solgt for via net-handel alene i danmark hvert år. Vi gør det med vores boxershorts. Vi håber at mange andre vil følge trop! Og at det ikke kun blir’ i store indsamlingsshows på TV2

THE MAN PACK – hvorfor ?

Navnet er grundlagt så simpelt, fordi vi ønskede at lancere et simpelt koncept. Syleskarpt og let-afkodeligt. Det sir’ jo sig selv.
Vi glæder til at se dig i vores webshop snart – så får du også boxershorts  i lækker kvalitet!

Babysovepose eller babylift

Babysovepose eller babylift – sleepbag.dk er dansk design når det er bedst

sleepbag.dk er man ikke i tvivl – her er tale om dansk design når det er bedst. Faktisk er lækkerheds-faktoren så høj, at man – selvom det er ved at være nogle år siden, børnene var helt små – næsten får lyst til at købe en babysovepose eller noget så eksotisk som en flaskevarmer

Babysoveposer eller babylift (blød lift)?

Sleepbag.dk har i mine øjne gjort lidt af en genistreg. Deres babysoveposer (ofte kendt som voksiposer) rummer de helt centrale elementer: Funktionalitet, lækkert design og “sikker/let drift”. Sidstnævnte lyder måske som noget fra en bil-reklame, men faktisk er det jo super vigtigt, at baby-gearet er både anvendeligt og fx let at vaske. Når man er nybagt forældre er der bare IKKE voldsomt meget overskud til at vaske tøj og gøre rent. En babysovepose fra sleepbag.dk kan drønes lige direkte i vaskemaskinen og videre i tørretumbleren. Det bliver ikke lettere!

Men det bliver først rigtig smart, når den tilhørende (skal dog tilkøbes) bæreplade monteres. Det er meget let at montere bærepladen og på den måde forvandle soveposen til en lift (ofte kaldet blød lift). Med andre ord er der tale om en multifunktionel sovepose, der kan bruges som legetæppe, sovepose og lift.

Selvom en babysovepose fra sleepbag.dk er simpel og funktionel, ligger der faktisk en smule raket-videnskab bag. Teknologien, Outlast Adaptive Comfort, der er udviklet til NASA og som oprindeligt er brugt til astronauternes rumdragter, sikrer at barnet kan holde en konstant kropstemperatur. Smart ikke ;-)

Også flaskevarmere og tæpper

Sleepbag.dk byder på andet en børne-/babysoveposer. Flere af de øvrige produkter er forskellige former for udvidelser / ekstra udstyr til soveposerne. Se fx de smarte legestænger her…

Men Sleepbag.dk sælger også andre “baby-gadgets” som tæpper, sansedyr og flaskevarmere (til sutteflasken).

Ny webshop

Sleepbag.dk har iøvrigt netop lanceret en helt ny webshop – så kig forbi og tjek de lækre designer-goodies ud. Det er hermed bevist, at babyudstyr / babysoveposer kan være en fryd for øjet – selv for de barnløse!

Kreative udviklere og designere - få overblikket

Hvor er de kreative hoveder i Danmark?

Det spørgsmål stiller NativesWanted, der her i 2013 så småt har lukket dørene op for en ny platform for de “kreative” hoveder. NativesWanted vil skabe et samlingspunkt for kreative virksomheder, freelancers og studerende indenfor udvikling (programmering) og design

Som navnet antyder, er der fokus på at kunne finde udviklere og designer netop i ens egen by. Internettet muliggør samarbejde på tværs af grænser, men der kan være store fordele ved at vælge en virksomhed eller person i “nabolaget”, da det giver mulighed for face-to-face-samarbejder, mm.

Sitet byder på mere specifikke kategorier indenfor udvikling, end man normalt ser. Og kombinationen mellem by og en specifik type af udviklere, giver det muligt at søge / browse ret præcist. Her kan man fx finde en Umbraco udvikler i Aarhus, og kigger man syd for grænsen, kunne det være en iPhone Entwickler in München.

Mobilvenlig hjemmeside

Der er typisk to måder at forholde sig til en mobilvenlig hjemmeside på. Enten udarbejdes en dedikeret mobil-version af hjemmeside – dette ses typisk ved, at hjemmesiden har en separat version fx på et subdomæne (m.domæne.dk). Eller alternativt kan man gå den mere “responsive” vej. Med “responsive” (og adaptive) webdesign refereres der populært til webdesigns, der tilpasser sig den pågældende enhed (fx laptop, tablet eller smartphone).

Hvad er responsive eller mobilvenligt webdesign / hjemmeside-design?

Som nævnt ovenfor, kan udfordringen med at lave en mobilvenlig hjemmeside gribes an på forskellige måder. Så vidt muligt, vil jeg grundlæggende argumentere for, at man går efter et responsive design. At et hjemmeside-design er responsive betyder, at den “reagerer” på omgivelserne. Og som bekendt er omgivelserne i denne sammenhæng en blanding af browseren og skærmstørrelsen. En 27″ iMac stiller andre krav til præsentationen end en iPhone (eller anden smartphone). Imellem disse to yderpunkter ligger en række mellemstationer, såsom tablets, smartphone i landscape format (når den ligger ned), mm.

Hvis en hjemmeside er bygget op udfra en responsive tilgang, vil man i nyere browsere (fx Safari, Chrome, Firefox og Internet Explorer 9+) kunne se, hvordan hjemmesiden opfører sig i forskellige skærmstørrelser. Det illustreres let ved at resize browservinduet og ganske enkelt tage fat i højre side/kant af vinduet og trække mod venstre, så vinduet gradvist bliver smallere.

I transformationen fra stor til lille skærm (eller omvendt) vil der typisk ske en række ændringer i form at størrelser, placeringer, synlighed, osv. af elementer. På de små skærme kan det være en god idé at skjule de elementer, der ikke 100% relaterer sig til sidens primære pointe. Det kunne fx være banner-annoncer, store footere med yderligere info, osv.

Forskellen på at resize en hjemmeside, der er baseret på et responsive / adaptive design-mønster og en hjemmeside, der har fast definerede bredder, strukturer osv, er, at man på en meget lille skærm vil få en “sammenpresset” version af hjemmesiden (dvs. med meget små bogstaver). Dette er ikke særlig mobil-venligt. I et mobil-venligt design, vil man have mulighed for at bevare tekst-størrelser, vise billeder i et passende format, skjule mindre relevante elementer, osv.

Læs mere om forskellen på adaptiv og responsive webdesign her…

En go' blanding af opskrifter, kultur og web-udvikling